Arrangement: Lørdag d. 5. september

Stier og Stjerner

Bålhygge, aftenvandring, grillpølser, sang og snak i smukke omgivelser ved skov og strand.

Dark Sky Langeland og Langelands Sti-venner inviterer til hyggelig aften for alle der holder af naturen, og har lyst til at opleve overgangen mellem dag og nat, synge, snakke, lytte og måske nyde en grillpølse. Langelands Sti-venner arrangerer aftenvandringer hvor store og små kan deltage i hvert deres tempo.

Det bliver tusmørke, månen er endnu ikke ny, stjernerne er få, enkelte planeter kan ses. Vi håber på klart vejr så vores stjernekikkert kan hive nogen billeder ned til os.
Bibi Bechmann vil med stemme og keyboard styre sangen, Orla Duedahl fortæller om Sti-vennerne og Piet Draiby fortæller om flagermus.

Arrangementet er gratis.

Tak til Friluftsrådet og Langeland Kommune for at støtte arrangementet!